Bruger din virksomhed eksterne konsulenter?

Det er væsentligt at få etableret en korrekt juridisk aftale med de konsulenter, du har gående i din virksomhed. En forkert aftale kan få utilsigtede konsekvenser og kan blive en dyr og besværlig fornøjelse. Læs her hvorfor.

Hvorfor bruges konsulentaftaler?

Mange virksomheder indgår aftaler med konsulenter, hvor parterne tilsigter en aftale med konsulenten som selvstændig erhvervsdrivende. Motivationen for virksomheden er ofte, at en sådan aftale giver færre bindinger økonomisk og administrativt. Det kan være attraktivt, at arbejdskraften er mere fleksibel, hvor konsulenten tilknyttes på ad hoc basis, når der er brug for arbejdskraft fx til at løse et konkret projekt. Brugen af arbejdskraft kan nemmere reguleres i forhold til virksomhedens aktuelle aktivitetsniveau, hvor virksomheden først binder sig til omkostningen, når ordren er landet på bordet.

For konsulenten kan bevæggrundene være realiseringen af drømmen om at være ”herre i eget hus” og det at kunne tilrettelægge arbejdet selv. Et yderligere incitament kan være et ønske om at arbejde for flere forskellige virksomheder, opbygge en kundeportefølje og en større berøringsflade ud i erhvervslivet. Det kan tillige være motiveret af et ønske om at udnytte et potentiale for større indtjeningsmuligheder. De skattemæssige fordele og fradragsmuligheder for den selvstændige erhvervsdrivende kan også spille en rolle.

Hvad er problemet?

I praksis viser udfordringerne sig ofte, hvis der opstår en konflikt mellem parterne, eller hvis skattemyndighederne begynder at interessere sig for aftaleforholdet. Udfordringen er, hvis aftalen i realiteten er et ansættelsesforhold, hvor virksomheden er forpligtet til at indeholde A-skat mv. Jeg ser ikke sjældent konsulentaftaler, der befinder sig i en gråzone, fordi der ikke er gjort endelig op med, hvilken aftalerelation, der er tale om. Ofte skyldes det, at parterne ikke selv har været bevidste om de juridiske forskelle mellem de to former for aftaler. Dertil kommer, at mange ikke er opmærksomme eller vidende om, hvilke konsekvenser en forkert aftale kan få.

Hvad er konsekvenserne?

Konsekvenserne kan være økonomisk skadelige og forretningskritiske. Virksomheder er i praksis blevet mødt med lønmodtagerkrav om fx længere opsigelsesvarsel end det aftalte i konsulentaftalen, betaling af feriepenge, godtgørelser for fx usaglig opsigelse og/eller fratrædelsesgodtgørelse.

Der kan også blive et skattemæssigt efterspil, hvis en konsulentaftale viser sig reelt at være en ansættelsesaftale. Da arbejdsgiveren skal indberette og indeholde A-skat og AM-bidrag, risikerer virksomheden at hæfte for manglende indbetaling af skat og risikerer tillige en bødestraf. For konsulenten kan der blive tale om, at tidligere udnyttede fradrag for driftsudgifter må tilsidesættes. Der kan blive konsekvenser i forhold til brug af virksomhedsskatteordningen og momskorrektioner såsom tilbagebetaling af (købs)moms, da momsen kun kan fratrækkes, hvis konsulenten reelt er selvstændig erhvervsdrivende.

Hvis konsulentaftalen har indeholdt en konkurrence- og/eller kundeklausul uden betaling af kompensation, vil denne erhvervsbegrænsning være ugyldig, hvis aftalen reelt udgør et ansættelsesforhold.

Hvad er anbefalingen?

Det er vigtigt at få undersøgt karakteren af aftalerelationen mellem parterne, forinden en konsulentaftale indgås. Her er det væsentligt at påpege, at det afgørende for den juridiske klassificering af aftalen ikke er, hvordan parterne har beskrevet samarbejdsrelationen i aftalen, men derimod hvordan aftaleforholdet bliver praktiseret.

Vejledning kan bl.a. findes i et ældre cirkulære fra SKAT, nr. 129 af 4. juli 1994 om personskatteloven afsnit 3.1.1. om retningslinjer for afgrænsningen mellem lønmodtagere og selvstændig erhvervsdrivende.