Få direktørkontrakten på forhandlingsbordet i rette tid

Udskiftningen i direktionslokalerne er rekordstor, og det ser ikke ud til at være en midlertidig tendens. En væsentlig årsag er hyppige behovsændringer på øverste ledelsesniveau og stigende specialisering. Bestyrelsen både fyrer og hyrer topchefen, og den øgede omsætningshastighed på direktionsgangen betyder, at både formænd og topchefer oftere end tidligere står i en forhandlingssituation om vilkårene for den kontrakt, der skal danne grundlag for samarbejdet.

Efter dansk ret er den administrerende direktør (topchefen) ikke omfattet af lønmodtagerlovgivningen. Det giver stort set parterne frit slag om kontraktens indhold. Uden at det skal lyde som en anbefaling, er der i øvrigt heller ikke et lovkrav om en skriftlig kontrakt.

Mange ressourcer kastes ind i jagten på en ny profil. Når et match er fundet, forhandler formanden typisk årsløn og væsentlige løndele med den kommende topchef. Ofte kommer et udkast til direktørkontrakt først på bordet senere i forløbet. Det er (for) sent, fordi parterne har indstillet sig på, at der er forhandlet færdigt, og at der kun er ”papirarbejdet” tilbage.

På det tidspunkt mangler parterne ofte at få drøftet deres indstilling og ønsker om andre – og lige så – væsentlige forhold. Er der fx behov for erhvervsbegrænsninger for topchefen, når samarbejdet ophører? Skal han/hun have betaling for begrænsninger? Har topchefen en ambition om samtidig at drive bestyrelsesvirksomhed, og kan det forenes med selskabets behov? Med hvilket varsel finder parterne det rimeligt at skulle skilles? Skal topchefen have fratrædelsesgodtgørelse – et ”gyldent håndtryk”? Skal ægtefællen/samlever have efterløn fra selskabet, hvis topchefen dør i kontraktperioden? Hvad skal der ske ved ejerskifte i selskabet? Skal han/hun have bonus i en fritstillingsperiode? Hvordan forholder det sig med optioner/warrants og medarbejderaktier ved kontraktophør? Hvordan ønsker parterne at løse en tvist, hvis den mod forventning skulle opstå – mediation, voldgift eller de almindelige domstole, og hvorfor det ene fremfor det andet? Etc., etc. …

I praksis ser man desværre ofte, at et mere eller mindre tilfældigt udkast til kontrakt bliver lagt ukritisk til grund, eller at forhandlingen trækkes unødigt i langdrag, fordi parterne skal sætte sig op til en ny forhandlingsrunde. Det efterlader uklarheder for samarbejdet, hvilket meget nemt lægger kimen til konflikt senere hen.

Derfor er anbefalingen klar. Sørg for at få et kontraktudkast på bordet fra starten. Få diskuteret de relevante emner og vær åben omkring det uomtvistelige faktum, at kontrakten en dag skal ophøre. Dermed bliver kontrakten ikke et uvedkommende stykke papir påført et par underskrifter, men derimod et dynamisk og velafbalanceret dokument, hvor parterne tager ejerskab til indholdet. Et godt udgangspunkt for det fremtidige samarbejde.