HR og ansættelsesret

Den HR-ansvarlige i virksomheden skal have et stort overblik over det stadigt mere regulerede arbejdsmarked med kollektive overenskomster samt den omfattende og komplekse ansættelsesretlige lovgivning. Dertil kommer, at det er en stor opgave at holde sig ajour med den seneste retspraksis.

Vores erfaring er, at virksomheder oplever stor værdi ved at have en rådgiver på sidelinjen, som kender virksomheden, og som er tilgængelig, når der fx er brug for:

  • sparring til de udfordringer og spørgsmål, der løbende opstår, og som hjælper til, at virksomheden hurtigt kan komme rigtigt videre i driften af virksomheden.
  • hjælp, når virksomheden skal ansætte, afskedige, reorganisere, etablere fx it- og email politikker, persondatapolitikker og personalehåndbøger,
  • udarbejdelse af bonusprogrammer og incitamentsordninger (warrants, aktieoptioner, medarbejderaktier mv.) som både er knyttet op på strategien og samtidig motiverende for medarbejderne,
  • rådgivning af medarbejder- og ledelsesforhold i forbindelse med en virksomhedsoverdragelse
  • rådgivning i forbindelse med valg af medarbejderrepræsentanter til bestyrelser

Vores juridiske viden og erfaring er opnået dels fra mange års praktisering og dels fra erfaring opnået fra ledelsesstillinger i private virksomheder.

Vi lykkes i de fleste tilfælde med at løse konflikter ved forhandling. Hvis en konflikt går i hårdknude, hjælper vi med at løse konflikten hurtigt og effektivt enten ved gennemførelse af en rets- eller voldgiftssag, eller den alternative vej via mediation eller retsmægling.