Kapitalmarked

Når offentlige virksomheder eller kommuner skal ud at låne penge, er der tale om store beløb, og kapitalfremskaffelsen sker meget ofte via de internationale kapitalmarkeder eller, hvis gennem danske banker, da på vilkår, som typisk følger internationale standarder.

Lånedokumentationen er som regel kompleks og omfattende og udarbejdet med udgangspunkt i standarder, som man skal være specialist for at være fortrolig med. Låneoptagelser ledsages ofte af swap transaktioner til afdækning af rente- eller valutarisici.

Ofte vil långiverne forvente, at en dansk advokat afgiver en legal opinion til sikring af, at låntager har de nødvendige beføjelser, og at alt er, som det skal være i henhold til dansk lovgivning.

Hvad enten der skal afgives legal opinion eller ej, er det tilrådeligt at have uafhængig juridisk rådgivning

Vi er vant til at arbejde med sådanne transaktioner, herunder traditionelle låneaftaler, låneprogrammer, obligationslån, lån ledsaget af garanti eller pantsætning. Nogle låneudstedelser kræver udarbejdelse af prospekt, som vi også har robust erfaring med.

Vi bistår med udarbejdelse og forhandling af dokumentationen, sikrer at det nødvendige forarbejde hos klienten er i orden samt afgiver legal opinion, hvis det er påkrævet. Vi påtager os gerne en koordinerende rolle i forbindelse med processen.

Gennem henved tre årtiers arbejde med ISDA dokumentation, herunder udarbejdelse og forhandling af ISDA rammeaftaler, CSA mv., er vi fortrolige med dette – i særlig grad – specielle område for dokumentation af finansielle instrumenter.

Kontaktperson