Konfliktløsning og forhandling

De fleste virksomheder løber før eller siden ind i en konflikt det være sig med medarbejdere, ledelse, ejerkreds, samarbejdspartnere, kunder, konkurrenter, myndigheder eller naboer. Vi kommer ind i billedet enten som sparringspartner til virksomheden i løsningen af konflikten eller ved at agere som partsrepræsentant for virksomheden i håndteringen af konflikten.

Vores mål og erfaring er, at de fleste konflikter med den rigtige indsats og tilgang kan løses ved forhandling, hvor vi hjælper til at finde en løsning, som begge parter er tilfredse med. Og tillige ofte på en måde, hvor parternes relation kan fortsætte.

Vi er uddannede i at løse konflikter både ved forhandling og mediation. Blandt andet har vores partner Jørgen Reimer Jensen gennemført Mediatoruddannelsen, som er en specialistuddannelse gennem vores brancheorganisation Danske Advokater. Vi har derfor også mulighed for at stille os til rådighed som mediator eller retsmægler i en konflikt.

Hvis en konflikt ender i hårdknude, og en retslig afgørelse er nødvendig, har vi den fornødne erfaring til at føre sager for alle danske domstole, voldgiftsretter og de administrative klageinstanser.

Jørgen Reimer Jensen har tillige gennem Danske Advokater taget specialistuddannelsen Retssagsbehandling og procedure.

Kontaktpersoner

Janie C. Nielsen
Partner, advokat (L), LL.M.
M + 45 3124 3094
E jcn@reimerlegal.com